Hoteller

PensionDanmark har investeret i to hoteller, Comwell Roskilde og Comwell Holte.

PensionDanmark investerede i januar 2016 for første gang i en hotelejendom - Comwell-hotellet i Roskilde.

Ejendommen husede tidligere Roskilde Højskole, men blev i 2002 ombygget og renoveret til hotel med konferencefaciliteter. Det moderne hotel har en attraktiv beliggenhed både for turister og i konferenceøjemed.

I juli 2016 fulgte investeringen i Comwell-hotellet i Holte. Ejendommen er opført i 1968 og er løbende blevet ombygget, udvidet og renoveret senest i sommeren 2016.

Også dette hotel har en attraktiv naturskøn beliggenhed ved Rude Skov og Vaserne, kort kørsel fra København og tæt på erhvervsområderne i Lyngby og Nordsjælland.

Hotellerne vil løbende blive udviklet i samarbejde mellem Comwell og PensionDanmark.

Om investeringen i Comwell Roskilde
Køber: PensionDanmark
Sælger: AKF Koncernen
Lejer: Comwell
Beløb: 267 mio. kr.
Areal: 12.500 m2 og i alt 159 værelser
Beliggenhed: Vestre Kirkevej 12, Himmelev, 4000 Roskilde

Om investeringen i Comwell Holte
Køber: PensionDanmark
Sælger: Comwell
Lejer: Comwell
Beløb: 109,5 mio. kr.
Areal: 6.640 m2 hotelareal med 88 værelser (104 fra 15.8.) og 573 m2 kontorer
Parkering: 120 pladser ved ejendommen
Beliggenhed: Kongevejen 495A, 2840 Holte

 

Kontakt

Marius Møller
Marius Møller

Direktør

+45 3385 6022
Karsten Brink
Karsten Brink

Underdirektør

+45 3374 8031