En portefølje af onshore-vindmølleparker

I oktober 2012 foretog PensionDanmark sin første direkte investering i amerikanske vindmøller og indgik i sit første samarbejde med E.ON, et af verdens største energiselskaber. 

Investeringen omhandler 50 pct. af en portefølje af tre vindmølleparker i USA:

  • Papalote Creek I (Texas), 180 MW, 109 Vestas-møller.
  • Papalote Creek II (Texas), 200 MW, 87 Siemens-møller.
  • Stony Creek (Pennsylvania), 53 MW, 35 General Electric-møller.

Vindmøllerne har kapacitet til at dække 120.000 amerikanske husstandes strømforbrug. En stor del af produktionen fra parkerne sælges til en række amerikanske forsyningsselskaber under langvarige kontrakter med fast afregningspris. E.ON står for den daglige drift og ejer fortsat halvdelen af parkerne.