ITS ConGlobal

I 2018 udvidede PensionDanmark sine investeringer i transportsektoren med købet af en minoritetsandel i amerikanske ITS ConGlobal.

ITS ConGlobal er USAs førende operatør af intermodale jernbane- og lastbilstationer, hvor kerneopgaverne er lastning og losning af containere og biler samt drift af et stort antal containerdepoter. Selskabet udbyder en meget bred vifte af tjenester og opererer med en eksemplarisk sikkerhedsstatistik.

Med overtagelsen af American Auto Works i 2011 og ConGlobal i 2013 har ITS udvidet antallet af udbudte tjenester og dermed kundegrundlaget, så virksomheden er godt positioneret til at udnytte den forventede vækst inden for intermodal godstransport og global shipping.

ITS har hovedkvarter i Darin i Illinois og driver i dag mere end 90 anlæg i USA og Mexico, beskæftiger omkring 3.100 personer og har et mangeårigt samarbejde med alle størrre jernbaneselskaber i Nordamerika.