Kent

Fonden Copenhagen Infrastructure II, hvor PensionDanmark er største investor, har sammen med Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) investeret i det kombinerede varme- og biomassekraftværk Kent. 

Investeringen i biomassekraftværket Kent i Storbritannien er på ca. 1,5 milliarder kroner. Kraftværket har en kapacitet på 27,8 MW svarende til elforbruget i 50.000 husholdninger og bruger primært træ leveret fra lokalsamfundet. Værket er opført af BWSC og gik i produktion i september 2018.

Kent er baseret på dansk biomasse-energiteknologi leveret af BWSC, der også står også for drift og vedligeholdelse af kraftværket i op til 20 år. Varme og en del af den producerede el bliver leveret til Discovery Park, en større erhvervspark i Kent. Det fører til en årlig CO2-besparelse på omkring 100.000 ton.