Q-Park

PensionDanmark investerede i 2017 i markedslederen inden for drift af parkeringsanlæg.

Q-Park har på imponerende vis indtaget positionen som europæisk markedsleder inden for drift af parkereringsanlæg, der kendetegnes ved stabil langsigtet vækst drevet af økonomisk vækst og fortsat øget urbanisering.

Virksomheden fokuserer på at skabe parkeringsanlæg af høj kvalitet for at øge kundetilfredsheden. Geografisk er virksomheden til stede i en lang række europæiske byer og er godt positioneret til yderligere vækst fremover. Det flugter med PensionDanmarks investeringsstrategi om at investere i attraktive infrastruktur-aktiver med stærke markedspositioner.

Q-Park har hovedkvarter i Holland og administrerer over 800.000 parkeringspladser fordelt på flere end 6.000 parkeringsanlæg, der primært er at finde på multifunktionelle placeringer i Nordeuropa. Nøglemarkederne er Holland, Frankrig, Storbritannien og Sverige. Hovedparten af Q-Parks anlæg ejes eller drives under langsigtede kontrakter eller koncessioner.

Investeringen er foretaget gennem et konsortium af langsigtede investorer med betydelig erfaring med investeringer i infrastruktur, fast ejendom og parkeringsanlæg.