TeamHealth

TeamHealth er et amerikansk selskab, der er baseret i Knoxville, Tennessee. Selskabet er en af de største udbydere af personale til sundhedssektoren i USA.

TeamHealth var tidligere en børsnoteret virksomhed, men blev i 2016 overtaget af kapitalfonden Blackstone Group og afnoteret. PensionDanmark foretog en minoritetsinvestering i TeamHealth i forbindelse med Blackstones overtagelse i 2016.

Gennem mere end 20.000 læger og klinisk fagpersonale leverer TeamHealth personale til outsourcede sundhedsopgaver samt administrative funktioner på hospitaler og andre enheder i USA's sundhedssektor.