Veja Mate

Gennem Copenhagen Infrastructure II har PensionDanmark indirekte investeringer i det 402 MW tyske offshore vindprojekt Veja Mate.

Veja Mate er placeret i den tyske del af Nordsøen, ca 95 km fra kysten. Med 67 Siemens SWT-6.0-154 turbiner på hver 6 MW har Veja Mate en total kapacitet på 402 MW. Veja Mate afsluttede byggeprocessen 23 måneder efter financial close og dermed fire måneder tidligere end planlagt. Vindmølleparken har siden maj 2017 genereret vedvarende energi til det tyske transmissionsnet med alle 67 turbiner, 

Projektets fulde anlægsbudget er EUR 1,9 mia., der er finansieret gennem en kombination af egenkapital, mezzaninlån og lån fra banker og eksportkreditagenturer.

Igennem Copenhagen Infrastructure II ydede Copenhagen Infrastructure Partners et mezzaninlån på EUR 250m, mens egenkapitalen blev ydet af Siemens Project Ventures GmbH og Highland Group Holdings Ltd. 

PensionDanmark er den største investor i Copenhagen Infrastructure II, der tæller internationale investorer fra Norge, Sverige og England. Fonden fik i 2015 et samlet tilsagn på 14,7 mia. kr. fra i alt 19 finansielle investorer og er dermed en af Europas største infrastrukturfonde.