Digital konsulent

Vi vil have de mest tilfredse kunder blandt danske pensionsselskaber, og vi tror på, at vejen dertil er fantastiske kundeoplevelser – ikke mindst på vores digitale platforme. Hvis du vil være med til at skabe sidstnævnte, så er du måske den rette til jobbet som Digital konsulent i PensionDanmark. I en afdeling hvor brugerinddragelse, Service Design og kommunikation i øjenhøjde er i fokus.

Din hverdag i PensionDanmark
Som en del af afdelingen Digitale Medier kommer du til at arbejde med vores selvbetjeningsløsninger på tværs af websites og apps.

Dit vigtigste værktøj bliver vores CMS-platform Episerver, når du sammen med udviklere, testere og forretningsspecialister skal implementere både nye løsninger og forbedringer til vores kundevendte selvbetjeningsløsninger. 

Du vil samtidig tage del i vedligeholdelse af indholdet på vores websites sammen med kollegaer i teamet og fra andre afdelinger i PensionDanmark.

Dine erfaringer
Du har mindst et par års erfaring med CMS-platforme (og gerne Episerver) f.eks. fra job som content manager, webmaster eller lignende og du sætter en ære i at levere indhold af høj kvalitet.

Samtidig er din tekniske forståelse god nok til, at du kan give vores udviklere modspil ift., hvordan nye løsninger skal implementeres i vores CMS-platform.

Du har erfaring med deltagelse i agile udviklingsprojekter, hvor samarbejde på tværs og fokus på hurtige leverancer er i fokus.

Du har gennemført en videregående uddannelse – gerne i krydsfeltet mellem digital og kommunikation, og hvis du har erfaring fra den finansielle branche er det en fordel.

Du skal have lyst til at samarbejde med både IT-udviklere og forretningsspecialister, være velformuleret både i skrift og tale og kunne tage ansvar for egne opgaver.

Du tilbydes
WorkLife balance med fleksibilitet og frihed under ansvar, fokus på løbende uddannelse og medindflydelse i hverdagen.

Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone. PensionDanmark har en hurtig og effektiv beslutningsproces, hvor der ikke er langt fra ide til handling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid og samarbejde via en fælles teambaseret indsats.

PensionDanmark tilbyder dig et job med gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning 
PensionDanmark samarbejder med Induce om at finde den helt rigtig kandidat. Du søger stillingen via Induces website. 

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Bodil Haumann fra Induce på tlf. 21607013 eller på mail bodil@induce.dk. Tiltrædelse er snarest muligt, og der afholdes samtaler løbende.