Driftschef til PensionDanmark Ejendomme

Vi søger en erfaren driftschef til en nyoprettet stilling i PensionDanmark Ejendomme. Vi er et team på 13 medarbejdere, som investerer i ejendomme såvel kontor, retail, hotel, boliger som OPP-projekter. Vores ejendomsportefølje bestående af danske ejendomme udgør p.t. ca. 17 mia. kr., hvoraf størstedelen er beliggende på Sjælland. Vi har i de kommende år et investeringsbehov i det danske marked på ca. 3 mia. kr. årligt.

Om jobbet

Du vil i samarbejde med vores eksterne administrator varetage drift, fornyelser og nyindret-ning af vores ejendomme. Da stillingen er nyoprettet, vil du kunne sætte dit eget præg på opgaverne, som er følgende:

  • Ansvar for drift og vedligeholdelse af ejendomsporteføljen med det formål at sikre et højt vedligeholdelsesniveau, en professionel drift samt en høj lejertilfredshed.
  • Ansvar for 10-årige DV-budgetter, herunder årlige budgetgodkendelser, koordinering og løbende korrespondance med vores administrator. Opfølgning af udførelse af aftalte DV-arbejder, tilsyn af større DV-projekter og styring af økonomi.
  • Løbende kontakt og proaktiv opfølgning med lejere om drifts- og vedligeholdelsesopgaver på ejendommene. Behandling af indstillinger og henvendelser fra administrator.
  • Driftsoptimering af flerbrugerejendomme, herunder dialog med leverandører og eksterne facility service-leverandører på nuværende ejendomme. Men også ved driftssætning af nye ejendomme som flerbrugerhuse med henblik på overholdelse og optimering af økonomi samt fastholdelse af lejere.
  • Styring af større ombygningsarbejder i forbindelse med genudlejning af erhvervslejemål.
  • Deltagelse i proces vedrørende teknisk DD i forbindelse med køb af erhvervsejendomme.
  • Ved overtagelse af nybyggede erhvervsejendomme sikre gennemførelse af 1. års og 5. års eftersyn, herunder valg af leverandør samt opfølgning på udbedring af mangler relateret til 1. års og 5. års gennemgang.

Om dig

Vi forventer at du:

  • har dokumenteret erfaring fra lignende job inden for ejendomsbranchen.
  • har driftsteknisk kompetence til at varetage driftschef-rollen på både ældre og moderne in-telligente digitale bygninger.
  • er vant til at servicere kunder og løse tekniske problemer.
  • har en drifts teknisk baggrund som f.eks. håndværker med viden om tekniske installationer.

Som person er du tillidsvækkende og har et godt humør. Du er engageret og drives af at levere gode resultater. Derudover er du en teamplayer, der er vant til at håndtere mange bolde i luften og som trives godt med en travl hverdag.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Du tilbydes gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer.

PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Vi lægger vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opga-ver. Omvendt stiller vi også høje krav til den enkeltes indsats. PensionDanmark er præget af en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Marius Møller på tele-fon 24887373 eller på mail mrm@pension.dk.

Du er også velkommen til at kigge på vores hjemmeside pensiondanmark.com/job.

Arbejdsstedet er på Langelinie Allé 43, 2100 København Ø.

Sådan gør du

Send din ansøgning inden den 20. december 2017 til job@pension.dk.