Se ledige stillinger

Analyst eller Senior Analyst til Alternative Investments i PensionDanmark

Ansøgningsfrist 07. juni 2022

PensionDanmarks investeringsaktiver udgør ~300 mia. kr. og forventes i de kommende år at vokse kraftigt. Derfor har vi behov for at styrke vores investeringsteam.

Alternative Investments har ansvaret for forvaltningen af PensionDanmarks unoterede investeringer i alternativer og består pt. af 20 medarbejdere. Alternative Investments er opdelt i Direct Equity, Private Debt og Private Equity som hhv. varetager direkte investeringer i infrastruktur og stabile virksomheder, direkte udlån og strukturerede kreditinvesteringer samt investeringer i kapitalfonde. PensionDanmark har en langsigtet strategi inden for unoterede investeringer i alternativer og forventer, at porteføljen fortsat vil udvides over de kommende år.

Om jobbet

Vi søger en Analyst eller Senior Analyst til Direct Equity teamet og dine primære arbejdsopgaver vil være at deltage i investeringsprocesser både for direkte investeringer og fondsinvesteringer inden for infrastruktur og stabile virksomheder, herunder kommerciel og finansiel analyse, strukturering mv. samt at deltage i den efterfølgende løbende monitorering og værdiansættelse af porteføljeinvesteringerne.

Du vil endvidere deltage i videreudviklingen af de eksisterende analyseværktøjer inden for området, herunder ift. systematisering af investeringsprocesser. I en typisk investeringsproces vil du bidrage til at analysere alle relevante aspekter af investeringsmuligheden.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau, fx cand.merc., cand.polit., cand.oecon. eller lignende, og at dine resultater på studiet er blandt de bedste. Den ideelle kandidat har som minimum 1-2 års erfaring fra den finansielle sektor inden for unoterede investeringer, Corporate Finance, Transaction Services eller lignede.

Vigtigst er det, at du har betydelig interesse for og indsigt i finansielle forhold, har forståelse for regnskabsanalyse, og at du er meget erfaren bruger af PowerPoint og Excel. Du tager naturligt ejerskab og ansvar for dine opgaver og er vant til at arbejde på projekter i et dynamisk miljø. Teamet sætter en stor ære i at levere velunderbyggede investeringsoplæg, og det er derfor vigtigt, at du både har sans for detaljen og for de store linjer.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du tilbydes et job med store udviklingsmuligheder i en organisation i rivende udvikling. Vi har et ambitiøst og professionelt investeringsmiljø med investeringer i både de børsnoterede markeder samt i en række alternative aktivklasser. Alternative Investments samarbejder med andre institutionelle investorer og kapitalforvaltere i store dele af verden, og der er derfor mulighed for væsentlig international eksponering i jobbet.

Lønpakken vil være konkurrencedygtig og afspejle dine kvalifikationer.

PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Vi lægger vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsningen af egne opgaver. Omvendt stiller vi også høje krav til den enkeltes indsats. PensionDanmark er præget af en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Investment Director Lasse Thigaard på telefon 2114 1664 eller e-mail lct@pension.dk. Du kan også læse mere om PensionDanmark på pensiondanmark.com.