Du står for it-sikkerhed og awareness
Som vores nye it-sikkerhedsspecialist får du en unik mulighed for at være med til at udvikle området omkring it-sikkerhed i PensionDanmark og for at sætte dit personlige præg på sikkerhedsarbejdet, som tager udgangspunkt i ISO 27000 serien.
På baggrund af dine analyser af sikkerhedsdata foreslår og implementerer du løbende tekniske sikkerhedsforbedringer i såvel applikationer, infrastruktur og slutbruger-miljøerne, i tæt samarbejde med vores IT-administratorer og IT-udviklingsteams. Samtidig er du bannerfører for et generelt løft i sikkerhedstænkning blandt alle husets 360 medarbejdere, ligesom du bidrager til den månedlige it-sikkerhedsrapportering til vores ledelse.
Udover det, vil dine opgaver også omfatte:
- opfølgning på it-sikkerhedshændelser og alarmer fra sikkerhedsværktøjer
- løbende opdatering af it-sikkerhedsværktøjer (antivirus, log management, scanningsværktøjer, firewalls etc.) samt følge op på periodiske test af disse
- agere sparringspartner med vores it-arkitekter vedrørende sikkerhedsaspekter, når vi designer/implementerer nye it-løsninger onprem og i Azure
- gennemføre, følge op på og optimere it-kontroller og i denne forbindelse ligeledes følge op på vores eksterne leverandører
Du bidrager med godt humør og stor nysgerrighed
Som it-sikkerhedsspecialist får du en travl hverdag i et venligt og professionelt miljø. Dine nærmeste kolleger er teknisk stærke, og vi er gode til at sparre med hinanden. Her får du glæde af din evne til at sætte dig hurtigt ind i nye teknologier. Vi er en moderne organisation, der insisterer på at ligge forrest i feltet, også når det gælder it. Det giver dig plads til stor faglig udfoldelse, og du får rig mulighed for slippe din nysgerrighed fri.
Teamet har et tæt samarbejde med flere forskellige afdelinger i PensionDanmark. Det samarbejde er du med til at gøre til en succes ved at være serviceminded og tålmodig, og ved at kunne skrue op for det gode humør, når det hele går lidt stærkt.
Vil vil meget gerne tale med dig, hvis…
… du har en relevant uddannelse og har arbejdet som it-sikkerhedsspecialist, hvor du har erhvervet de vigtigste sikkerhedscertificeringer. Udover det er det vigtigt, at du har teknisk forståelse og erfaring med et Microsoft-baseret driftsmiljø i Azure og onprem (AD, Azure AD, Windows, SQL, Microsoft365 services, Defender, mm), og at du har kendskab til CIS Controls, ISO27000 og ITIL rammeværket.
Det er en fordel, hvis din erfaring er oparbejdet i en finansiel virksomhed, og du kender de dertil gældende lovgivninger. Erfaring med brug af Topdesk og Jira til opgavestyring er også et plus.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne og den grønne omstilling.
Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 360 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Yderligere oplysninger
Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-driftchef Christian Calmar Andersen på telefon 2541 7555 eller e-mail: CCA@pension.dk