Se ledige stillinger

Økonom til PensionDanmark

Ansøgningsfrist 22. juni 2020

Tænker du analytisk, og kan du lide at systematisere data? Har du fantasi til at se hvor i tallene, den gode fortælling ligger? Så er du måske den nye kollega, vi søger til teamet Økonomisk Analyse.

Om jobbet

Vores kommende kollega skal medvirke til at udarbejde analyser af PensionDanmarks medlemmers økonomiske forhold og vilkår i relation til pension og forsikring, arbejdsmarked, sundhed, uddannelse mv. Du vil desuden skulle arbejde med analyser af samspillet mellem arbejdsmarkedspension og samfundsøkonomi.

Du skal også bidrage til PensionDanmarks konkurrentovervågning og branchesammenligninger.

Endelig skal du samarbejde på tværs af huset om bl.a. produktudvikling samt bidrage til videndelingen i huset og varetagelsen af PensionDanmarks interesser i omverdenen.

Om dig

Vi er på udkig efter en dygtig kandidat med en samfundsvidenskabelig baggrund, gerne cand. polit., cand. oecon. eller lignende.

Vi forventer desuden, at du:

  • har stærke analytiske kompetencer og kan vurdere, om dine tal holder vand.
  • interesserer dig for og har erfaring med analyser af samfundsøkonomiske forhold.
  • er nyuddannet eller har relevant erfaring fra lignende job eller studenterjob.
  • interesserer dig for registerdata og andre mikrodata, og gerne har erfaring med SAS eller andre programmeringsværktøjer.

Som person ønsker vi os, at du er samarbejdende og opsøgende både internt i organisationen og eksternt med PensionDanmarks samarbejdspartnere. Du har blik for detaljen, har drive og kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du sætter desuden pris på at arbejde i et team, hvor vi er i godt humør og har travlt.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Du vil få job i en organisation i konstant udvikling og med muligheder for faglig og personlig udvikling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats om målene, og vi er motiverede af at gøre en positiv forskel for vores medlemmer.

PensionDanmark er en moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces. Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid, men er fleksible, når det er nødvendigt.

Lønpakken vil være konkurrencedygtig og afspejle dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheføkonom Tove Birgitte Foxman på 4094 3243 eller e-mail tbf@pension.dk. PensionDanmarks domicil ligger på Langelinie Allé 43 i København.

Vi benytter cookies til at forbedre hjemmesiden. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke dette banner.