Se ledige stillinger

PensionDanmark søger Incident Manager

Ansøgningsfrist 24. juni 2021

PensionDanmark søger en struktureret og handlekraftig Incident Manager til at sikre stabil drift og support af vores systemer. Er det dig?

PensionDanmark har en målsætning om at være pensionsselskabet med den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger. Udgangspunktet herfor er digitale, værdiskabende platforme for både kunder og rådgivere. Vi søger en Incident Manager, som kan tage ansvar for vores incident-proces, tage ejerskab over major incidents samt til generelt at indgå i et samarbejde med vores leverance-teams.

Om afdelingen

Du bliver en del af IT-systemer & Arkitektur, som består af ni medarbejdere. Teamet er et af i alt fem teams inden for PensionDanmarks it-område, som består af 65 kollegaer, som arbejder med både drift og systemudvikling af PensionDanmarks systemportefølje, som bl.a. bygger på et Microsoft Azure cloud-setup.

Som Incident Manager kan du se frem til en travl hverdag i et professionelt miljø med teknisk stærke kolleger. Vi har også tid til at have det sjovt, og vi er gode til at sparre med hinanden. Teamet har et tæt samarbejde med de øvrige teams i PensionDanmark, og du bliver en del af en moderne projektorganisation, som giver plads og rum til stor faglig udfoldelse.

Om jobbet

Som Incident Manager bliver du en del af vores Platform Service Management-team, men vil også arbejde tæt sammen med vores it-support og de fire øvrige leveranceteams med henblik på håndtering af incidents og hændelser. Dine væsentligste opgaver vil være:

  • løbende at overvåge tilgængeligheden af PensionDanmarks systemer
  • at sikre, at incidents håndteres ud fra PensionDanmarks incidentproces
  • at sikre, at incidents prioriteres og adresseres ud fra givne målsætninger i samarbejde med Product Owners og Scrum Masters
  • løbende at analysere indkomne incidents og identificere problemer
  • løbende overvågning af hændelseslogs samt adressering af hændelser.

PensionDanmarks it-afdeling er i gang med en organisatorisk transformation med henblik på i højere grad selv at tage ansvar for drift og vedligeholdelse af systemlandskabet, og du vil få stor indflydelse på, hvordan rollen skal udformes og udfyldes.

Om dig

Vi forventer, at du brænder for at bidrage til at holde vores systemplatform stabil, og derudover at du:

  • har en relevant it-uddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling
  • har kendskab til ITIL Service Management-processer
  • er god til at planlægge, prioritere og administrere dine opgaver
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, og at du kan tage ejerskab over dine opgaver
  • er god til at sætte dig igennem over for interne og eksterne samarbejdspartnere
  • er god til at kommunikere og koordinere oplysninger fra forskellige parter.

Som person er du fleksibel, engageret og ansvarsbevidst, ligesom du har gode samarbejdsevner. Du har et godt humør og kan bevare overblikket, også når det går stærkt.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Du tilbydes et job i en organisation i rivende udvikling og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Der lægges vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stilles der også høje krav til den enkeltes indsats.

PensionDanmark er en moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces. Med jobbet tilbydes du gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer.

Yderligere information

Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-systemchef Rasmus Erikstrup på telefon 5350 6943 eller mail rer@pension.dk.

Vores domicil er placeret på adressen Langelinie Alle 43, 2100 København Ø.