Se ledige stillinger

Portfolio Manager/Investment Analyst med fokus på emerging markets til kreditteam

Ansøgningsfrist 14. april 2020

Vil du være en del af et ambitiøst og højt specialiseret investeringsteam? Kan du bidrage til vores målsætning om at levere kreditforvaltning af høj international standard? Så er du måske vores nye kollega.

Om os

PensionDanmarks investeringsaktiver har passeret 250 mia. kr. og vil også i de kommende år vokse kraftigt. Derfor har vi løbende behov for at styrke vores investeringsfunktion med højt kvalificerede investeringsmedarbejdere.

Vores kreditteam består i dag af fire højt specialiserede og engagerede investeringsmedarbejdere, som varetager alle investeringer i den mere likvide del af kreditområdet, herunder investment grade, high yield, emerging market obligationer samt sikrede banklån og CLO’er. Investeringerne foretages både internt samt ved brug af eksterne forvaltere. Vores vision på kreditområdet er at levere kreditforvaltning af høj international klasse. Vi anvender intern forvaltning, hvor dette giver bedst værdi for vores medlemmer, men anvender også en høj grad af ekstern forvaltning.

Om jobbet

Dit primære fokus vil være på vores investeringer i emerging markets-obligationer. Du skal dels bidrage til den interne kreditforvaltning, og dels til at vi finder de bedste forvaltere til den eksternt forvaltede del af PensionDanmarks kreditinvesteringer. Du vil også spille en central rolle i at anvende og videreudvikle analyseværktøjer, herunder systematisering af kredit- og investeringsprocesser. Endelig har vi stort fokus på arbejdet med ansvarlige investeringer, som også vil fylde en del af din arbejdstid.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau, fx cand.merc., cand.polit., cand.oecon. eller lignende. Dine resultater på studiet er blandt de bedste, og ideelt set har du nogle års erfaring fra den finansielle sektor – fx fra en investeringsafdeling, en markedsafdeling i en bank eller fra et analytisk fokuseret job – gerne med et makroøkonomisk islæt.

Vi hører gerne både fra kandidater med lang og med blot et par års erfaring. Vigtigst er det, at du har betydelig interesse for og indsigt i finansielle forhold, har forståelse for makroøkonomi, og at du er erfaren bruger af PowerPoint og Excel. Erfaring med tekniske værktøjer som fx VBA eller Python vil være en fordel, men er ikke et krav. Du stiller høje kvalitetskrav til dit arbejde, tager naturligt ejerskab og ansvar for dine opgaver og er vant til og komfortabel med at skulle træffe beslutninger med korte deadlines.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du tilbydes et job med store udviklingsmuligheder i en organisation i rivende udvikling. Vi har et ambitiøst og professionelt investeringsmiljø med investeringer i både de børsnoterede markeder samt i en række alternative aktivklasser. Kreditteamet samarbejder med banker og asset managers i store dele af verden, og der er derfor en væsentlig international vinkel i jobbet.

Lønpakken vil være konkurrencedygtig og afspejle dine kvalifikationer.

PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Vi lægger vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsningen af egne opgaver. Omvendt stiller vi også høje krav til den enkeltes indsats. PensionDanmark er præget af en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Credits Erik Bennike på telefon 3374 8039 eller e-mail ebe@pension.dk. Du kan også læse mere om PensionDanmark på pensiondanmark.com.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Credits Erik Bennike.

Erik Bennike
Head of Credits

Vi benytter cookies til at forbedre hjemmesiden. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke dette banner.