Se ledige stillinger

Projektleder til PensionDanmark

Ansøgningsfrist 04. november 2023

Har du erfaringen og ambitionerne til at styre udviklingen af nye digitale services i pensionsselskabet med de største digitale ambitioner? Er du nysgerrig efter at se, hvor langt du kan nå med branchens bedste kollegaer og fuld opmærksomhed fra direktionen og drømmer du om chancen for at bevise, at Årets Pensionsselskab i Europa 2023 sagtens kan gøre det endnu bedre med dig ombord? Så er du måske vores nye projektleder.

Du samler trådene til branchens bedste digitale services

Digitalisering er et højt prioriteret fokusområde i PensionDanmark. Vi vil være pensionsselskabet med de laveste omkostninger og de bedste afkast til vores medlemmer, og der spiller vores digitale services en nøglerolle både internt og eksternt. Som vores nye projektleder kommer du altså til at arbejde i et område, der nyder stor opmærksomhed i hele huset, og som alle har en holdning til – og du forstår at få det bedste ud af de muligheder og udfordringer, det giver.

Dine opgaver spænder over alt fra udvikling af vores portaler, app og rådgivningsværktøjer til styring af eksterne leverandører. Det er dig, der forbinder de forretningsmæssige kravstillere med de relevante leveranceteams, og det er dit ansvar, at alle interessenter bliver hørt og kan se sig selv - både i det indledende projektscope og i den endelige løsning. Herunder vil dine opgaver også omfatte at:

  • Styre IT-leverancer fra såvel interne DEVOPS-teams, som eksterne leverandører.
  • Sikre samarbejde og koordinering med Product owners og scrummasters.
  • Sikre løbende rapportering til styregruppen og kommunikation til projektets interessenter.

Du kommer til at sidde i Team Projektstyring sammen med fem andre projektledere, hvor I hver driver jeres egne projekter og sparrer med hinanden.  

Du er god til at få ligningen til at gå op til alles tilfredshed

Du bliver hurtigt en succes som vores nye projektleder, fordi du er dygtig og trives godt blandt andre dygtige mennesker. Samtidig er du umulig at slå ud af kurs, når krav, interesser og holdninger udefra melder sig undervejs i projektforløbene. Du trækker nemlig på din store erfaring, dit suveræne overblik og dine veludviklede kommunikationsevner, der gør, at du både kan stå urokkeligt fast på det etablerede scope – og samtidig få alle interessenter til at føle sig lyttet til og inkluderet.

Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis…

… du er en driftssikker profil med flere år på CV’et fra tilsvarende job, hvor du har opnået den robusthed og erfaring, der skal til for at håndtere dine mange interessenter, medarbejdere og leverandører – og lande et resultat, alle er tilfredse med. Du har muligvis grundlagt din karriere på en relevant uddannelse, men vi er faktisk mere interesseret i din erfaring, som også meget gerne må om fatte:

  • 5-10 års projektledererfaring med styring af IT-projekter
  • Leverandørstyring
  • Styring af udviklingsteams med både udviklere, arkitekter, testere og analytikere

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejendomme og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Mette Lund Madsen på telefon 5151 0647 eller e-mail mlm@pension.dk.

Du er velkommen til at læse PensionDanmarks seneste årsrapport eller rapport om samfundsansvar, der giver et godt indblik i, hvem vi er:

  • Årsrapport via https://www.pensiondanmark.com/globalassets/dokumenter/rapporter/arsrapport/2022/arsrapport-2022---pensiondanmark.pdf
  • Rapport om samfundsansvar via https://www.pensiondanmark.com/globalassets/dokumenter/rapporter/csr/2022/csr-2022---pensiondanmark---dk.pdf