ML/AI Data Scientist i PensionDanmark

PensionDanmark søger en nysgerrig og resultatorienteret ML/AI Data Scientist til teamet Machine Learning og AI. Er det dig?

PensionDanmark har en målsætning om at være pensionsselskabet med den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger. For at understøtte dette har vi stor fokus på anvendelsen af ny teknologi, og data science spiller en central rolle i virksomhedens videre udvikling.

Stillingen
I teamet Machine Learning og AI arbejder vi med alle dele af forretningen, og ambitionerne er høje. Du vil komme ind over mange forskellige discipliner inden for data science-verdenen og vil få afprøvet mange forskellige kompetencer. Vi er et team i udvikling med en stærk opbakning i hele organisationen og stort strategisk fokus.

Den ideelle kandidat:

  • Er kreativ og resultatorienteret.
  • Har en længere videregående uddannelse.
  • Har gode evner til hurtigt at forstå en forretningsmæssig udfordring og tænke i løsninger.
  • Har viljen til selv at drive projekter og proaktivt involvere relevante samarbejdspartnere samt formidle resultater.
  • Er stærk inden for ML med god praktisk erfaring fra tidligere projekter/arbejde.
  • Er stærk inden for alm. data wrangling-discipliner – Erfaring med Python, SQL, og R er et krav.
  • Nysgerrig og opsøgende på nye teknologier, platforme, løsninger m.m.

Fagligt er de vigtigste forudsætninger, at du er stærk på ML-delen, og at du har god erfaring med mere generel data science. Da vi centreret omkring R, er det selvfølgelig en forudsætning, at du har erfaring med det.

Du kommer til at arbejde med både strukturerede såvel som meget ustrukturerede data og dine leverancer vil potentielt kunne være alt fra analyser, til API’er til visualiseringer.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet i et produktionssetup, hvor man er vant til at strømline tests, bruge versionsstyring, sætte ting i produktion m.m. Her er også erfaring med platforme såsom Docker og GIT en fordel.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav
Du tilbydes et job i et energisk team i en organisation med store ambitioner. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og lønpakken er konkurrencedygtig.

PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Vi lægger vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stiller vi også høje krav til den enkeltes indsats. PensionDanmark er præget af en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Machine learning and AI, Andreas Meier, på telefon 3374 6002 eller e-mail ame@pension.dk.

Sådan gør du
Send din ansøgning senest den 31. januar 2019 til PensionDanmark på job@pension.dk.