Sekretær til PensionDanmark Ejendomme

Er du serviceminded, struktureret og god til at holde overblik? Trives du med administrative opgaver, og kan du holde hovedet koldt, selv når det går stærkt?

PensionDanmark søger en dygtig sekretær til at bidrage til værdiskabelse i vores ejendomsteam.

Din hverdag i PensionDanmark

Du bliver en del af en velfungerende afdeling med højt engagement, tempo og humør. Afdelingen består af 18 professionelle og motiverede medarbejdere, som tilsammen dækker hele værdikæden for ejendomsinvesteringer.

Som sekretær i Ejendomme bliver du ansvarlig for en bred række opgaver som mødestyring, selskabsarkivering, opdatering af projekter på hjemmesiden, forberedelse og indsamling af materiale til investeringsmøder og bestyrelsesmøder samt tjek af overenskomstforhold. Du vil desuden blive superbruger på diverse it-platforme.

Dit engagement, din nysgerrighed og din involvering i opgaverne vil bidrage til at definere dine ansvarsopgaver. Dine arbejdsdage er sjældent ens, og du skal trives med at holde mange bolde i luften.

Dig og dine erfaringer

Vi leder efter en kollega som:

  • har flair for administrative opgaver
  • har en relevant uddannelse
  • har flair og interesse for it samt et godt kendskab til Office-pakkens forskellige værktøjer
  • har et godt kendskab til engelsk
  • har let ved at sætte sig ind i nye opgaver
  • ønsker at arbejde i et dynamisk og kreativt team.

Som person har du over blik og sans for detaljen. Du er indstillet på, at opgaverne af og til kan komme flyvende ind fra højre, og endelig er du udadvendt og har et godt humør.

PensionDanmark

Hos PensionDanmark får du WorkLife-balance med fleksibilitet og frihed under ansvar, fokus på løbende uddannelse efter ønske og behov og medindflydelse i hverdagen.

Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone. PensionDanmark har en hurtig og effektiv beslutningsproces, som gør, at der ikke er langt fra idé til handling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid og samarbejde via en fælles teambaseret indsats.

PensionDanmark tilbyder dig et job med rigtig gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer. 

Ansøgning - Sådan gør du

Er du interesseret, så send din ansøgning og dit CV til os snarest muligt og senest 18. november 2019 ved at benytte dette link. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Marius Møller på 24887373 eller på mrm@pension.dk