DR Penge dokumenterer: PensionDanmark hjælper medlemmer med at undgå førtidspension

DR Penge onsdag aften handlede om problemet med de lange ventetider på udredning i sundhedssystemet.  Programmet dokumenterede, at PensionDanmarks nye tilbud om hjælp til hurtig udredning og genoptræning hjælper medlemmer til at blive gjort klar til relevant behandling hurtigt.

Det konkrete eksempel vedrører frisør Ann Vestermark Rasmussen, som af PensionDanmark fik hjælp til at få gennemført en MR-skannning inden for 10 dage – i stedet for den ventetid på 5 måneder, hun ellers var blevet tilbudt. Det sparede hende for mange smerter og udsigten til et halvt år på sygedagpenge. Ann Vestermark Rasmussen er nu opereret, har været gennem genoptræning og er på vej tilbage i job.

Ann Vestermark Rasmussen - og de øvrige 4.000 frisører med pensionsordning i PensionDanmark - er omfattet af overenskomsten mellem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og Danmarks Frisørmesterforening. Overenskomstparterne har aftalt, at PensionDanmark Sundhedsordning inklusive det nye tilbud om hjælp til hurtig udredning og genoptræning (”Hurtig Diagnose”) er en del af frisørernes pensionsordning.

I indslaget fortæller adm. direktør Torben Möger Pedersen om baggrunden for, at PensionDanmark engagerer sig i at hjælpe medlemmerne til at få stillet den rigtige diagnose:

”For mange medlemmer ender på førtidspension, fordi der går mange måneder med at få stillet en diagnose på et dårligt knæ eller dårlig ryg. Ved at forkorte den tid, der bruges til udredning, kan medlemmet hurtigt komme til den rigtige behandling på et offentligt sygehus, og dermed fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet”.

Der ligger også en artikel om emnet på DR’s hjemmeside her.


Fakta om Hurtig Diagnose

Hurtig Diagnose er en udbygning af PensionDanmark Sundhedsordning. Hurtig Diagnose hjælper medarbejderne med at finde ud af, hvad de fejler, og hvordan de kommer videre i det offentlige sundhedssystem – uden unødvendig ventetid. På den måde kommer de hurtigt i gang med den rette behandling eller operation og efterfølgende i gang med relevant genoptræning. Behandling eller operation foregår i det offentlige sundhedsvæsen. Det er overenskomstparterne, der tager stilling til, om Hurtig Diagnose skal være en del af sundhedsordningen

Læs mere om Hurtig Diagnose her.

PensionDanmark investerer i Maritime Investment Fund II

Læs mere

PensionDanmark har valgt totalentreprenør til DFDS’ domicilbyggeri

Læs mere

Guld til bæredygtigt PensionDanmark-byggeri på Islands Brygge

Læs mere
Læs flere nyheder