PensionDanmark investerer 400 mio. kr. i ny dansk bæredygtighedsfond

Seks pensionsselskaber og statens Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, har givet investeringstilsagn på 4,1 mia. kr. til den nye fond, Danish SDG Investment Fund, der skal investere i projekter, der støtter FNs bæredygtigheds-mål.

PensionDanmark har i dag givet tilsagn om at investere 400 mio. kr. i en ny fond: Danish SDG Investment Fund. Pensionsselskaberne PKA, PFA, JØP/DIP og PenSam har givet lignende investeringstilsagn, mens IFU bidrager med 1,65 mia. kr. Fonden ventes at rejse yderligere én mia. kr.

Den nye SDG-fond er et offentligt privat partnerskab (OPP), hvor statslige udviklingsmidler og kapital fra pensionssektoren går sammen om at investere i projekter og virksomheder, der kan bidrage til at realisere FNs verdensmål.

”Den nye fond er et konkret svar på, hvordan der kan mobiliseres privat kapital i stor skala til de investeringer, som er nødvendige, hvis verdenssamfundet skal lykkes med at opfylde FN’s verdensmål i årene frem til 2030. Det er de 4 B’er: Den bedste bistand er bæredygtig business,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark og fortsætter:

”SDG-fonden er den tredje såkaldt ”blended finance” fond, som PensionDanmark er med til at skyde i gang sammen med IFU. Vi forventer et godt afkast og er stolte over, at vi hermed både kan give vores bidrag til at løse nogle af de store udfordringer, verden står over for, og hjælpe danske virksomheder ud på nye markeder.”

De to tidligere investeringer sammen med IFU er Danish Agribusiness Fund (2016) og Danish Climate Investment Fund (2014).

Læs pressemeddelelsen fra IFU her.

Fra venstre Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs.

PensionDanmark overtager ÅF Buildings domicil i Herning

Læs mere

Europæisk pris til PensionDanmarks adm. direktør

Læs mere

To investerings-priser til PensionDanmark

Læs mere
Læs flere nyheder