PensionDanmark modtager international pris

Ved den 12. årlige European Pension Awards afholdt i London torsdag aften modtog PensionDanmark prisen Pension Fund Innovation Award.

I aftes modtog PensionDanmark prisen Pension Fund Innovation Award ved konferencen European Pension Funds Awards 2019, der afholdes af European Pensions, et europæisk medie med speciale i den europæiske pensionssektor.

PensionDanmark fik prisen som en anerkendelse af virksomhedens højest nødvendige innovation for at finde nye og robuste investeringsmuligheder.

”Vi er meget stolte af at modtage denne pris. Jeg ser den som en anerkendelse af PensionDanmarks evne til at levere gode investeringsafkast i et lavrentemiljø gennem afgørende innovation,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør for PensionDanmark.

Der er mange eksempler på innovation inden for investeringer.

PensionDanmark var for syv år siden med til at etablere Copenhagen Infrastructure Partners, der siden har opnået succesrige resultater med investeringer i vedvarende energi.

I marts 2017 gik PensionDanmark ind i et nyt maritimt partnerskab ved at investere i den nye fond, Maritime Investment Fund, der skal opbygge en diversificeret portefølje af maritime aktiver.

Og i juni 2018 investerede PensionDanmark i den danske SDG Investment Fund, der med investeringer i udviklingslande, skal bidrage til at opfylderes deres behov, fremme dansk know-hov og teknologi og samtidig bidrage til realiseringen af FN’s Verdensmål i 2030.

PensionDanmark og Køge Kyst indgår aftale om nyt bæredygtigt kvarter til over halvanden milliard

Læs mere

PensionDanmark på Folkemødet 2019

Læs mere

PensionDanmark vinder SDG Tech Award

Læs mere
Læs flere nyheder