PensionDanmarks Rådgivningsbus

PensionDanmarks rådgivningsbus har siden januar 2017 rullet ud i det danske land og besøgt PensionDanmarks medlemsvirksomheder. 

Her kan vores medlemmer stige ombord på bussen og få en gennemgang af deres pensionsordning med en pensionsrådgiver eller en snak om sundhed med en af PensionDanmarks sygeplejersker.

Rådgivningsbussen er et af mange tiltag, der skal være med til at sikre, at PensionDanmarks medlemmer er godt informeret om deres pension og at de kender til de tilbud, de kan benytte sig af gennem PensionDanmark Sundhedsordning.