”Den første del af året var præget af den europæiske gældskrise og tegn på økonomisk afmatning i Kina og USA. Ikke mindst maj og juni bød på en betydelig markedsturbulens. På trods af de vanskelige markedsvilkår opnåede vi et rigtigt godt afkast i 1. halvår, og det er blevet løftet yderligere i juli og august.,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Investeringsafkastet er – for de forskellige alderspuljer - mellem 3,1 og 4,9 pct. før skat svarende til 5,1 mia. kr. – mod 2 mia. kr. i samme periode sidste år. Ultimo august er PensionDanmarks investeringsafkast øget til mellem 5,6 og 8,3 pct.
Både antallet af medlemmer og balancen er i vækst. Efter at mere end 3.000 medlemmer er kommet til i halvåret, har PensionDanmark i dag 621.000 medlemmer, og balancen er siden nytår vokset med syv milliarder til 129 milliarder kr. Præmier udgjorde 5,2 mia. kr., hvilket er på niveau med 1. halvår i 2011.
Hoved- og nøgletal, 1. halvår 2012
| 1. halvår 2012 | 1. halvår 2011 | 2011 | |
| Præmier, mia. kr. | 5,2 | 5,2 | 10,5 | 
| Investeringsafkast, mia. kr. | 5,1 | 2,0 | 10,5 | 
| Udbetalinger (eksklusive overførsler), mia. kr. | 1,0 | 1,0 | 1,9 | 
| Balance, ultimo | 128,9 | 110,3 | 121,9 | 
| Afkast af investeringer før skat, pct. (1) | 4,4 | 2,0 | 9,6 | 
| Afkast af investeringer efter skat, pct. (1) | 3,7 | 1,7 | 8,2 | 
| 
 Administrationsomkostninger, kr. pr. medlem (2)  | 
234 | 186 | 352 | 
| Administrationsomkostninger, kr. pr. medlem ekskl. ny forsikringsplatform mv. | 163 | 186 | 352 | 
| Administrationsomkostninger, pct. af præmier | 3,0 | 2,4 | 2,2 | 
| Administrationsomkostninger, pct. af præmier ekskl. ny forsikringsplatform mv. | 2,1 | 2,4 | 
 2,2  |