Se alle

Samsung Electronics Co Ltd

Dialog med Samsung Electronics Co Ltd om at sætte Science Based Targets.

 

PensionDanmarks dialog med Samsung Electronics Co Ltd

Science Based Targets Initiative (SBTi) er et initiativ skabt af CDP, UNGC, WRI og WWF, der siden oprindelsen i 2015 har fået mere end 2.000 selskaber til at tilslutte sig. Målsætningerne hjælper selskaberne med at formulere en sti til at reducere CO2-udledning i forlængelse af målsætningerne fra Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

Samsung formulerede for første gang i 2017 klimaintensitetsmålsætninger. Målene var en start, men målsætningerne harmonerede ikke med Paris-aftalen, og selskabet formulerede ikke i samme ombæring målsætninger for de absolutte emissioner. Derfor indgik Federated Hermes EOS på vegne af PensionDanmark i dialog med selskabet om, at de bør få udarbejdet en plan for at sætte Science-Based Targets for absolutte og relative målsætninger for reduktion af CO2-udledninger.

Udvikling og fremadrettet dialog

Efter flere dialoger om klimamålsætninger anerkendte selskabet problemet, og i 2019 kunne selskabet oplyse om en målsætning for absolut CO2-udledning, som er i overensstemmelse med Paris-aftalen.

Selskabet satte i efteråret 2022 yderligere mål i overensstemmelse med Paris-aftalen, herunder at være CO₂-neutral i forbrugerelektronik i 2030, mens målet for 2050 er, at hele selskabet skal være CO₂-neutralt. Federated Hermes EOS har på vegne af PensionDanmark udtrykt et behov for, at der opstilles målsætninger på kort, mellem og lang sigt, så selskabet kan vise, hvordan de vil opnå målet frem mod 2050.

PensionDanmark har gennem Federated Hermes EOS udtrykt en forventning om, at målsætningerne er science-based. Samsung har dog argumenteret for, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sætte absolutte reduktionsmål indenfor rammerne af Science Based Targets initiative (SBTi). Det skyldes, at der mangler en specifik vejledning for halvlederbranchen, som udgør en stor del af Samsungs forretning.

Se flere cases

Læs eksempler på Hermes EOS dialog med selskaber i PensionDanmarks portefølje.