Se alle nyheder
Image alternative text

Invitation til dialogmøde 3 om livsstilsboliger 50+ i Kildebjerg Ry den 14. november kl. 17-19

Kom og hør nærmere om, hvordan 30 nye kvalitetsboliger med fokus på fælleskab skal se ud i Kildebjerg Ry!

PensionDanmark og Realdania udvikler 30 nye fælleskabsorienterede boliger i det naturskønne Kildebjerg Ry. De kompakte boliger bliver bæredygtighedscertificerede og skræddersyet til beboere i gruppen 50+, som ønsker et socialt naboskab og nærmiljø med ligesindede.

Dialogmødet er et af flere borgerrettede initiativer omkring udviklingen af bebyggelsen. Til mødet præsenteres bebyggelsens identitet og værdiprogrammet samt rumlige undersøgelser fra arkitekterne Vandkunsten.

Dialogmødet er for alle interesserede. Både dig, der kan se dig selv bo i en Livsstilsbolig 50+ og dig, der bare er interesseret i udviklingen.

Tid og sted: 14. november 2018 kl. 17-19 i Ry Hallerne, Thorsvej 32, 8680 Ry.

Tilmelding: Du tilmelder dig dialogmødet ved at klikke her. Tilmeldingsfrist 9. november 2018.

NB: Hvis du vil skrives på interesselisten, så send en mail til interesseliste@deas.dk med navn, telefonnummer og e-mailadresse.

Program

17.00 Velkomst og status på byggeriet Ved PensionDanmark. 

17.20 Visionen for de kommende boliger   Ved Vandkunsten og Andel. 

17.45 Dialog Input til det videre arbejde med at tegne boligerne.

18.45 Opsamling og næste skridt Ved PensionDanmark

Faktaboks

  • Boligerne opføres på en grund på 9.200 m² i Kildebjerg Ry lige øst for Ry.
  • Boligerne bliver med størrelser fra ca. 45 til 120 m2.
  • I første omgang opføres der cirka 30 boliger. I alt er der plads til 90 boliger på grunden.
  • De første boliger forventes indflytningsklar i 2020.
  • Boligerne bliver DGNB bæredygtighedscertificeret.
  • PensionDanmark er bygherre.
  • Realdania støtter projektet med fokus på, hvordan boliger kan være med til at skabe fællesskaber og forhindre ensomhed.
  • Vandkunsten er udpeget som arkitekt

 

Vi benytter cookies til at forbedre hjemmesiden. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke dette banner.