Se alle nyheder

PensionDanmarks administrerende direktør udnævnt til klimaleder af Bloomberg

Den anerkendte software-, data- og medievirksomhed Bloomberg har udpeget 50 globale erhvervsledere, som har udvist et ønske om og en vilje og initiativ til at tage kampen op imod klimaforandringerne.

PensionDanmarks administrerende direktør, Torben Möger Pedersen, er blandt de 50 erhvervsledere, som Bloomberg har udpeget som globale ”climate leaders”, og som repræsenterer 50 internationale virksomheder, der går forrest i kampen imod klimaforandringerne.

Parisaftalen og FN’s verdensmål danner grundlag for den globale indsats for at begrænse klimaforandringerne, og de 50 ”climate leaders” understreger, hvorfor klimatiltag er bedre for virksomhederne og samfundet.

I forhold til PensionDanmark udtaler Bloomberg: “Doing good and doing well – det er hovedprincippet for det danske arbejdsmarkedspensionsselskab PensionDanmark og afspejles i alle selskabets aktiviteter. Pensionsselskabet investerede for første gang i vedvarende energiinfrastruktur i 2010. I dag er ca. 10 pct. af PensionDanmarks samlede aktiver investeret i vindmølleparker, solenergi og biomassekraftværker, og selskabets grønne investeringer har en årlig produktionskapacitet på mere end 3.600 gigawatt.”

“Vi er beærede over at være blandt Bloombergs 50 klimaledere. PensionDanmark investerer i den grønne omstilling og opnår solide investeringsafkast for vores medlemmer på baggrund af bæredygtig vækst. Dermed demonstrerer PensionDanmark, at investering i store grønne energiprojekter er en god forretning,” siger Torben Möger Pedersen, PensionDanmarks administrerende direktør.

Læs mere her

Vi benytter cookies til at forbedre hjemmesiden. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke dette banner.