PensionDanmark offentliggør hvert år de overordnede resultater af vores dialog og afstemninger i vores rapporter om samfundsansvar.
I 2021 har PensionDanmark afgivet stemmer på 907 generalforsamlinger omhandlende 9.976 konkrete afstemningspunkter. Ved 44,7 pct. af møderne har PensionDanmark stemt for alle bestyrelsens anbefalinger, mens der ved 55,3 pct. af møderne er stemt imod eller undladt at stemme i ét eller flere tilfælde.
Set på afstemningspunkter under ét har PensionDanmark i 2021 stemt for bestyrelsens anbefaling ved 83,4 pct. af de stillede forslag og stemt imod eller undladt at stemme i 16,6 pct. af tilfældene.

Når PensionDanmark stemmer imod bestyrelsen på et dagsordenspunkt, drejer det sig ofte om bestyrelsens sammensætning. Det kan fx være for få uafhængige bestyrelsesmedlemmer, at selskabets direktør også er formand for bestyrelsen eller andre situationer, hvor vi ikke mener, at bestyrelsen er sammensat på den bedst mulige måde for aktionærerne.
Herudover, er det emner som kapitalstruktur og ledelsesaflønning, hvor PensionDanmark oftest stemmer imod bestyrelsens anbefalinger. Ligeledes kan PensionDanmark også støtte aktionærforslag, som bestyrelsen anbefaler at stemme i mod. Det kan fx være forslag om at adskille posten som adm. direktør og bestyrelsesformand eller forslag, som vil skabe gennemsigtighed for aktionærerne.
Se hvordan PensionDanmark har stemt på alle generalforsamlinger (åbner nyt vindue)