menu arrow mobile
Om os

Igennem de seneste år har PensionDanmark derfor fokuseret på at reducere formueandelen i almindelige obligationer, til fordel for flere investeringer i unoterede investeringer, herunder infrastruktur, kapitalfonde og direkte udlån.

Disse typer af unoterede investeringer er karakteriseret ved en stabil og mindre konjunkturfølsom indtjening, samt et forventet afkast væsentligt over obligationsrenten. Ultimo 2021 havde PensionDanmark investeret godt 61,5 mia. kr. i alternativer.

Copenhagen Infrastructure Partners

PensionDanmark tog i 2012 initiativ til at etablere en ny investeringsfond, Copenhagen Infrastructure I. Den første fond og de efterfølgende forvaltes af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). CIP har over 110 mia. kr. under forvaltning og har fokus på investeringer i energirelateret infrastruktur med stabile forventede cashflows som fx. land- og havbaserede vindmøller, solcelleanlæg, biomassefyrede kraftværker, transmissionsnet, Power-to-X m.v.

PensionDanmarks investeringer i energi-infrastruktur foretages som investeringstilsagn til CIPs fonde. PensionDanmark er ene investor i Copenhagen Infrastructure I, CI Artemis og CI Artemis II.

PensionDanmark har givet et samlet investeringstilsagn til fondene på 27 mia. kr..

 

Kontakt

Har du spørgsmål til unoterede investeringer?

Find kontaktinformation på PensionDanmarks investeringsafdeling.