Beliggenhed:
- Lejemålet er optimalt beliggende på hjørnet af Marmorvej og Kalkbrænderihavnsgade skråt overfor Nordhavn Station.
- Som lejer af erhvervslejemålet vil man opleve kæmpe eksponering overfor de mange tusinde personer, der dagligt arbejder hos og besøger virksomhederne på Marmorvej.
- Blandt disse kan nævnes UN City, DFDS, SAP Danmark og Nilfisk, der beskæftiger adskillige tusinde arbejdspladser. Herudover er der mange private boliger på Marmorvej og i de ”gamle” kvarterer omkring Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden. Sidstnævnte er forbundet med gang og cykeltunnel under togbanen.
- Erhvervslejemålet ligger eksponeret fra Kalkbrænderihavnsgade, som er en af de store indfaldsveje ind til Københavns centrum, samtidig med, at ejendommen er eksponeret for de mange tusinde passagerer dagligt i S-tog og regionaltog.
Ejendommen/lejemålet:
- Ejendommen er opført med fokus på gode indeklima løsninger, i overensstemmelse med BR18 lavenergiklasse og er tilmeldt FBK (Den Frivillige bæredygtighedsklasse) samt forventes certificeret efter DGNB Guld.
- Valget af byggematerialer er nøje udvalgt til at kunne genbruges efter endt livscyklus og er uden PVC samt uden uønsket kemi.
- I byggeriet anvendes kun certificeret træ og bjælkekonstruktionerne udføres med 98% genbrugsstål.
- Lokalet der er 425 m2 har en imponerende glasfacade med gulv til loftvinduer, der spiller flot sammen med de overliggende kontoretager.
- Lokalet har et massivt lysindfald fra såvel Marmorvej som Kalkbrænderihavnsgade og fremtræder særdeles attraktivt med en søjlerække ned gennem butikslokalet og sin store loftshøjde på godt 4 meter.
- Lokalet kan tilpasses den kommende brugers aktivitet og koncept, hvad enten der er tale om et butikskoncept, showroom, klinik med træning, restaurant eller café.