Til ledelsen

Torben Möger Pedersen

Adm. direktør

Torben Möger Pedersen har været adm. direktør i PensionDanmark siden selskabets start i 1992. Inden da var han adm. direktør i PKS Pension, sekretariatschef i SiD (nuværende 3F) og økonom i Det økonomiske Råds sekretariat.

Torben Möger Pedersen er bestyrelsesformand for Copenhagen Business School, Danish Society for Education and Business samt Gefion Gymnasium og medlem af bestyrelsen i Forsikring & Pension, Bestyrelsesforeningen, INDEX: Design to Improve Life, Det Udenrigspolitiske Selskab og Arbejdernes Landsbank, hvor han også er medlem af Aflønningsudvalget og Risiko- og Revisionsudvalget.

Torben Möger Pedersen er desuden medlem af investeringskomitéerne i Copenhagen Infrastructure I, II og III, Danish Climate Investment Fund, Danish Agribusiness Fund, Danish SDG Investment Fund og Danmarks Grundforsikringsfond samt en række advisory boards. Torben blev i november 2019 udnævnt af Regeringen som formand for Klimapartnerskabet for finanssektoren.

Torben Möger Pedersen er cand.polit. fra Københavns Universitet og har gennemført efteruddannelsesprogrammer på Babson College, INSEAD Fontainebleau, INSEAD Singapore og Wharton Business School.

Vi benytter cookies til at forbedre hjemmesiden. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke dette banner.