PensionDanmark er medstifter af en global investor-alliance, der skal sikre CO2-neutrale investerings-porteføljer

En alliance af verdens største investorer med ansvar for investeringer på mere end 2.400 mia. USD har forpligtet sig til at handle nu for at sikre, at deres porteføljer er CO2-neutrale senest i 2050.

Tyske Allianz, canadiske Caisse de Dépôt et Placement du Québec (CDPQ), franske Caisse des Dépôts et Consignations (CDC), svenske Folksam Group, Swiss Re og PensionDanmark er de stiftende medlemmer af Net-Zero Asset Owner Alliance. Alliancen blev lanceret og præsenteret på FN’s Climate Summit i New York mandag den 23. september.

Målet for Net-Zero Asset Owner Alliance er at støtte implementingen af Parisaftalen ved at accelerere decarboniseringen af den globale økonomi. Medlemmerne af alliancen har forpligtet sig til at sikre, at deres investeringsporteføljer er CO2-neutrale senest i 2050, og dermed bidrager til at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5°C. Alliancen bliver bakket op af UNEP FI (UN Environment Programme – Finance Initiative) og PRI (Principles for Responsible Investment) og støttes af WWF (World Wide Fund for Nature) og Mission 2020, en klimakampagne, der arbejder for at reducere emissionen af drivhusgasser.

PensionDanmark er allerede tæt på at opfylde målet om en nettoudledning på nul i kraft af store CO2-besparelser fra væsentlige investeringer i vedvarende energi, der overstiger PensionDanmarks andel af det klimaaftryk, de 800 selskaber i aktieporteføljen sætter. Ikke desto mindre ønsker PensionDanmark at yde et endnu større bidrag ved at samarbejde med nogle af de ledende investorer i verden og fortsætte med at reducere emissionen af drivhusgasser fra investeringer i aktier og ejendomme.

”Verdenssamfundet har udvist stor handlekraft i forhold til Parisaftalen, og som investorer er vi forpligtet til at yde vores del. Verdensøkonomien skal transformere sine produktionsmetoder og energiforbrug. Forudsætningen for denne transformation er finansielle midler og innovation. PensionDanmark ønsker at tage ansvar og bidrage til udviklingen og ser frem til at samarbejde og dele erfaringer med vores peers i denne sammenhæng. Alliancen kan samlet udøve aktivt ejerskab og få virksomhederne til at transformere deres forretningsmodeller, så de kommer i overensstemmelse med Parisaftalen,” siger PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen.

”I forhold til sektoren i bredere forstand vil Net-Zero Asset Owner Alliance vise, at bæredygtige investeringer går fint hånd i hånd med attraktive investeringsafkast. Med andre ord vise, at det er muligt at ’do good and do well’ på samme tid.

Medlemmerne af alliancen har forpligtet sig til:

  • at transformere deres investeringsporteføljer, så de netto udleder nul drivhusgasser senest i 2050
  • at anvende den bedste tilgængelige videnskabelige viden inklusiv IPCC’s anbefalinger
  • at sætte delmål og løbende rapportere om opnåede delmål hvert femte år.


Stiftende medlemmer
Alecta, Allianz, AMF Pension, Caisse des Dépôts et Consignations (CDC), Caisse de Dépôt et Placement du Québec (CDPQ), Calpers, FolkSam Group, Nordea Life and Pension, PensionDanmark, Storebrand, Swiss Re, Zürich Insurance Group.

Læs mere om Net-Zero Asset Owner Alliance her.

PensionDanmark køber Company House i Vallensbæk

Læs mere

Forslaget ’Fælledby’ vinder arkitektkonkurrence om Vejlands Kvarter

Læs mere

Arkitekter udpeget til 500 nye bæredygtige boliger med unik beliggenhed ud til Køge Kyst

Læs mere
Læs flere nyheder