Afstemninger på generalforsamlinger

At bruge sin stemmeret er en del af at være en aktiv og ansvarlig ejer af et selskab, og derfor stemmer PensionDanmark på generalforsamlingerne i de selskaber, som vi ejer.

PensionDanmark har sin egen afstemningspolitik, som afspejler PensionDanmarks holdning til god selskabsledelse. Den praktiske implementering af afstemninger varetages i samarbejde med Hermes EOS.

PensionDanmark offentliggør hvert år de overordnede resultater af vores dialog og afstemninger i vores rapporter om samfundsansvar.

I 2018 har PensionDanmark afgivet stemmer på 1.655 generalforsamlinger omhandlende 18.704 konkrete afstemningspunkter. Ved 40,7 pct. af møderne i 2018 har PensionDanmark stemt for alle bestyrelsens anbefalinger, mens der ved 59,3 pct. af møderne er stemt imod eller undladt at stemme i ét eller flere tilfælde. Set på afstemningspunkter under ét har PensionDanmark i 2018 stemt for bestyrelsens anbefaling i 86 pct. af de stillede forslag og stemt imod eller undladt at stemme i 14 pct. af tilfældene.

Når PensionDanmark stemmer i mod bestyrelsen på et dagsordenspunkt drejer det sig oftest om bestyrelsens sammensætning. Det kan fx være for få uafhængige bestyrelsesmedlemmer, at selskabets direktør også er formand for bestyrelsen eller andre situationer, hvor vi ikke mener, at bestyrelsen er sammensat på den bedst mulige måde for aktionærerne.

Herudover, er det emner som kapitalstruktur og ledelsesaflønning, hvor PensionDanmark oftest stemmer imod bestyrelsens anbefalinger. Ligeledes støtter PensionDanmark  også aktionærforslag, som bestyrelsen anbefaler at stemme i mod. Det kan fx være forslag om at adskille posten som adm. direktør og bestyrelsesformand eller forslag, som vil skabe gennemsigtighed for aktionærerne.

I Danmark varetager PensionDanmark selv afstemninger ud fra afstemningspolitikken. Der blev i 2017 ikke stemt i mod bestyrelsens anbefalinger på danske selskabers generalforsamling.

Ved forespørgsler på konkrete selskaber oplyser PensionDanmark om enkelte afstemningspunkter.

Stemmeafgivelse på de 25 største selskaber i 2018

Navn Land Forslag, hvor der er stemt i mod bestyrelsens anbefaling
Novo Nordisk Danmark Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
CVS Health Corp USA Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Alphabet USA Aktieaflønning, vedtægtsændringer
Johnson & Johnson USA Bestyrelsessammensætning, uafhængig bestyrelsesformand
Nippon Tel & Tel Japan Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Danske Bank Danmark Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Pandora Danmark Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Verizon Communications USA Bestyrelsessammensætning, rapportering om politiske bidrag, uafhængig bestyrelsesformand, aktionærrettigheder
Anthem USA Bestyrelsessammensætning
DSV Danmark Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Laboratory Corp of America USA Bestyrelsessammensætning
Kddi Corporation Japan Bestyrelsessammensætning
Bayer Tyskland Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Cisco Systems USA Rapportering om politiske bidrag
Walt Disney USA Bestyrelsessammensætning, aktionærrettigheder, rapportering om politiske bidrag
Cognizant Tech Solutions USA Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Taiwan Semiconductor Taiwan Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Pfizer USA Bestyrelsessammensætning, rapportering om politiske bidrag
Visa USA Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Amazon.com USA Bestyrelsessammensætning
AT&T USA Bestyrelsessammensætning, uafhængig bestyrelsesformand, rapportering om politiske bidrag
Housing Development Finance Indien Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Infosys Technologies Indien Der er stemt med bestyrelsens anbefalinger
Sanofi-Aventis Frankrig Ledelsesaflønning
Wells Fargo USA Bestyrelsessammensætning, rapportering om politiske bidrag