menu arrow mobile
Om os

Vil du fortælle lidt om dig selv og Ejendomsafdelingen?

Jeg arbejder som senior projektudviklingschef i PensionDanmark Ejendomme, som teknisk set er et datterselskab af PensionDanmark. Men vi holder til på hovedkontoret på Langelinie Allé, hvor vi deler både kontorer og kaffemaskiner med kollegerne i PensionDanmark.

I Ejendomme er vi mere end 25 kolleger med forskellige faglige baggrunde – fra byudvikling, bolig og erhverv til bæredygtighed, jura og økonomi. Vi håndterer PensionDanmarks ejendomsinvesteringer, som udgør cirka 5 % af hele investeringsporteføljen – svarende til en formue på cirka 32 milliarder kroner.

Hvad indebærer din rolle som senior projektudviklingschef?

Jeg er ansvarlig for en række af vores ejendomsinvesteringer inden for bolig, erhverv og sundhedsbyggeri. Som projektudviklingschef, eller ’investeringsansvarlig’ som vi kalder det internt, følger jeg byggeprojekterne hele vejen fra idé, analyser og planlægning til det færdige byggeri står klar. Det betyder, at jeg både sidder med de strategiske overvejelser bag skrivebordet og er med ude på byggepladserne, hvor byggeprojekterne bliver til virkelighed. Min vigtigste opgave er at sikre, at projekterne bliver leveret til tiden, inden for budgettet og i en kvalitet, vi kan være stolte af.

 

Hvad motiverer dig i dit arbejde?

Vi arbejder med ret store beløb – alt fra 50 millioner til flere milliarder, og det gør arbejdet både komplekst og spændende. Der er mange mennesker med forskellige interesser og fagligheder involveret, og det kræver en del at få alle til at arbejde i samme retning. Når det så lykkes, så giver det altså en ret fed fornemmelse, og det er nok dér, jeg finder min motivation.

Hvad gør PensionDanmark til et godt sted at arbejde?

Kulturen er meget jordnær og familiær, selvom vi er et forholdsvis stort pensionsselskab. Der bliver gjort meget for, at vi trives, og det kan man mærke i hverdagen. Samtidig er der utrolig mange dygtige folk her, og det er inspirerende at være en del af et miljø, hvor fagligheden er så høj