Guld til PensionDanmarks ejendom Frederiks Plads Company House i det centrale Aarhus

PensionDanmark har netop modtaget bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld til Frederiks Plads Company House i det nye Business District centralt i Aarhus tæt på stationen, havnen og i gåafstand til Midtbyen.

Certificeringen, der stiller væsentligt højere krav end Bygningsregulativet, er en integreret del af PensionDanmarks Bæredygtighedsprogram, og DGNB-Guldcertificeringen omfatter bl.a. krav om:
• materialernes kvalitet og deres lave miljøbelastning
• lavere udgifter til varme og vedligehold for lejerne
• bedre indeklima og lavere støjgrænser til gavn for livskvaliteten

”Vi er glade for bæredygtighedscertificeringen af denne værdiskabende erhvervsejendom, der bidrager til at udvikle et helt nyt område i hjertet af Aarhus. Med solide lejere, lavt energiforbrug og lave vedligeholdelsesomkostninger ser vi frem til, at investeringen vil give medlemmerne gode afkast mange år frem,” siger direktør Marius Møller, PensionDanmark Ejendomme.

Kvarteret Frederiks Plads er en blanding af erhverv og boliger med et torv i midten med plads til cafeer og restauranter. Pladsen kommer til at forbinde Midtbyen til Sydhavnen via den planlagte Highline på det gamle godsbanespor.

”Med bæredygtighedscertificeringen af Frederiks Plads fortsætter vi med, i overensstemmelse med NCC’s bæredygtighedsstrategi, at udvikle ejendomme der sikrer gode arbejdsforhold for lejerne i bygningen og reduceret klimabelastning fra bygningen både under opførelse og drift,” siger adm. direktør Ole Faurby, NCC Property Development Danmark.

PensionDanmark købte det nyopførte Frederiks Plads Company House i Aarhus af NCC Property Development i december 2018. Der er p.t. tre lejere i bygningen. Horten Advokater, SAS Institute og Alektum Group.

Foto: Fra venstre: Ejendomsinvesteringschef Morten Anderson Kristensen, PensionDanmark, direktør Mette Qvist, Green Building Council Denmark og adm. direktør Ole Faurby, NCC Property Development Danmark. Fotograf: Ursula Bach, PensionDanmark.

478 bæredygtige ungdomsboliger opføres i Lyngby

Læs mere

PensionDanmark vinder pris for Best Use of Automation

Læs mere

PensionDanmark vinder Building Awards’ Miljøpris

Læs mere
Læs flere nyheder